Tirsdag den 12. marts bliver din MobilePay opdateret.
Den nye opdatering af MobilePay sker i App Store eller Google Play på din telefon. Har du slået automatiske opdateringer til, får du helt automatisk den nye udgave af MobilePay.
Alt foregår i appen. Og kun i appen.
Det betyder også, at du ikke vil modtage sms’er eller mails fra MobilePay eller andre i forbindelse med den nye opdatering.
Modtager du en SMS eller en mail, hvor du eksempelvis bliver bedt om at klikke på et link for at opdatere MobilePay, skal du slette den.
Bliver du ringet op med tilbud om hjælp til at opdatere eller installere den nye udgave af MobilePay, skal du smække røret på med det samme.
Udlever aldrig dine personlige oplysninger eller MitID-oplysninger via mails, SMS’er eller opkald – heller ikke selvom henvendelserne foregiver at være fra MobilePay.