Der bliver i øjeblikket udsendt flere forskellige falske emails, som udgiver sig for at være sendt fra fragtfirmaet DAO.
Modtagerne af mailen opfordres til at indbetale ekstra porto, for at få udleveret pakken, som angiveligt skulle indeholde en smartphone fra Power.
Mailen er falsk, og er et forsøg på at "fiske" dine personlige oplysninger. Du skal derfor ikke følge opfordringen, du vil ikke få en smartphone - der er ingen pakke. Så pas på dine oplysninger.
Vi ser ofte denne type af beskeder, som udgiver sig for at være afsendt fra et fragtfirma, så vær på vagt, og brug gerne fragtfirmaernes hjemmesider eller app hvis du mangler en pakke du har bestilt..