Pas på phishing, når du sælger varer på Facebook


Vi oplever lige nu, at flere brugere, der har varer til salg på Facebook, bliver kontaktet af svindlere, der forsøger at lokke personlige oplysninger ud af dem.


Svindlerne forklarer, at de vil købe den pågældende vare, men at de har for travlt til at hente den.


Derfor beder de om personlige oplysninger som navn, adresse og kontaktinformation under påskud af, at en kurér vil hente varen for dem.


Det er et forsøg på phishing, og du bør ikke dele dine personlige oplysninger med fremmede på Facebook.


For at undgå denne type snyd anbefaler vi at bruge sikre betalingsformer som MobilePay eller fysisk fremmøde, hvis det kan ske inden for Sundhedsstyrelsens retningslinjer for Covid-19.


Hvis du mener, at en bruger opfører sig mistænkeligt, så kan du anmelde det til Facebook.


Du anmelder en mistænkelig besked ved at åbne samtalen og klikke på personens navn øverst.


I oversigten ruller du ned og vælger ‘Der er noget galt.”


Her vælger du så en relevant kategori og klikker på ‘Send’.


Du kan også anmelde mistænkelige opslag på Marketplace.


Det gør du ved at klikke på et opslag fra den mistænkelige sælger og derefter klikke på sælgerens navn.


Herefter klikker du “anmeld” og følger vejledningen.


Du kan læse mere om, hvordan du handler trygt og sikkert på Marketplace ved at besøge www.facebook.com/help og klikke på “Marketplace” i menuen.

Hent appen
Mit digitale selvforsvar
Mit digitale selvforsvar er en gratis app, der hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret på digitale trusler.