Ny afpresningsmail: ”VIGTIGT MEDDELELSE: SVAR NU”


Vi skal ikke langt ind i det nye år, før et ubehageligt forsøg på masseafpresning via mail rammer danskernes indbakker.


Mailen er på dansk, og afsenderen af mailen truer med at dele en kompromitterende video af modtageren, hvis vedkommende ikke betaler et beløb på 7,960 britiske pund i Bitcoins inden 48 timer.

 

Reagér ikke på mailen

Vi anbefaler, at du ikke betaler og ikke besvarer mailen, da der er tale om masseafpresning. Det vil sige, at gerningsmanden forsøger at få dig og mange andre til at betale et beløb ved at true med en uønsket hændelse, i dette tilfælde deling af en kompromitterende video.


Det er dog vores opfattelse og vores erfaring fra tidligere sager om masseafpresning, at gerningsmanden ikke har til hensigt at gennemføre den handling, han truer med, da han eksempelvis ikke er i besiddelse af videoen. Vi anbefaler derfor, at du ikke reagerer på mailen.

Hent appen
Mit digitale selvforsvar
Mit digitale selvforsvar er en gratis app, der hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret på digitale trusler.