Mads Mikkelsen misbruges i massivt angreb fra bitcoin-svindlere


Svindlere har sat alle sejl til og nærmest bombarderer danske facebookbrugere med en fupartikel, som ligner en artikel fra Ekstra Bladet, hvor det stik imod sandheden hævdes, at skuespilleren Mads Mikkelsen anbefaler bitcoin-investeringer som "smuthul til velstand". Adskillige tusinde danske facebookbruger oplever, at de - uden at vide det - deler fupartiklen på egen facebookvæg.


Bedragerne har taget en ny metode i brug, hvor de har fuppet sig adgang til adskillige danske facebookbrugeres konti. På den måde kan de slå artiklen op på brugernes facebookvæg og samtidig tagge måske helt op til 100 af brugernes venner. Dermed bliver det ene opslag set af endnu flere.


På Facebook lokkes brugerne i første omgang med et link til artiklen, hvor man i den ene halvdel af billedet ser en smilende Mads Mikkelsen, mens den anden halvdel af billedet er prydet af noget, der ligner saldoen på en bitcoin-conto. Artiklens overskrift på linket er en anden og noget mere opsigtsvækkende, som givet giver mange lyst til at klikke på linket.


”Seneste nyt: Mikkelsen afslører, hvordan alle danskere kan tjene en ekstra månedsløn,” hedder det.


Har dine venner fortalt dig, at du har delt opslaget – uden du ved det – så bør du skifte dit password til Facebook. 


Læs mere ved at klikke på linket forneden.

Hent appen
Mit digitale selvforsvar
Mit digitale selvforsvar er en gratis app, der hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret på digitale trusler.