Vær opmærksom på slanketips på Facebook


Mange af os drømmer sikkert om at smide et par kilo - uden træning og besvær. Derfor kan en anbefaling af en fantastisk "vægttabspille" fra en person, der tilsyneladende er sammen med en af dine Facebook-venner, virke ganske overbevisende.


Desværre er der tale om et udspekuleret svindelnummer. Svindlerne har udnyttet en ægte Facebook-profil, og fået det til at se ud som om en af dine Facebook-venner er en del af opslaget. At svindlen tager udgangspunkt i en rigtig profil - og ikke en suspekt Facebook-side - kan gøre det sværere at identificere som fup.


Klikker du på linket, bliver du ledt videre til en tro kopi af Ekstra Bladets hjemmeside, der lover guld og grønne skove.


Opdager du opslaget på Facebook, skal du ikke klikke på linket eller kommentere på det. Du kan i stedet anmelde det som spam: Klik på de tre prikker i opslagets højre hjørne, og vælg "Find hjælp, eller anmeld opslag".

Hent appen
Mit digitale selvforsvar
Mit digitale selvforsvar er en gratis app, der hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret på digitale trusler.