Svindlere ringer fra bankens nummer


Der er ikke noget eksempel på advarslen

Nets advarer om telefonsvindlere, der virker meget troværdige. Svindleren ringer fra et nummer, der svarer til forbrugerens banks telefonnummer. Han giver sig ud for at være en bankmedarbejder, der har opdaget nogle fejlagtige overførsler fra forbrugerens betalingskort.

 

Svindleren forklarer, at de vil annullere overførslerne. Om lidt vil forbrugeren derfor modtage en engangskode sammen med en besked om, at der overføres 0 kroner. Den kode beder svindleren forbrugeren om at oplyse over telefonen.

 

Hvis forbrugeren falder for svindlen og oplyser engangskoden, bliver betalingskortet registreret i en app, som man kan betale med. Derefter kan svindleren betale med appen på forbrugerens regning.

 

Du må aldrig afsløre de engangskoder, du får tilsendt. Du skal kun indtaste koden i forbindelse med et køb, du selv foretager.

Hent appen
Mit digitale selvforsvar
Mit digitale selvforsvar er en gratis app, der hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret på digitale trusler.