Politiet advarer: Enker udsættes for fup-opkald


I disse dage oplever vi, at enker i forbindelse med nyligt dødsfald bliver udsat for fup-opkald, hvor de bliver franarret personfølsomme oplysninger og får stjålet penge fra deres konti.

 

Gerningsmanden ringer og udgiver sig for at være fra Skifteretten eller Borgerservice og spørger efter borgerens NemID oplysninger for at kunne oprette en konto.

 

Politiets råd

Videregiv aldrig dine personlige oplysninger over telefonen, i e-mails, på sms eller på sociale medier.


Skifteretten, Borgerservice eller offentlige myndigheder i øvrigt vil aldrig ringe og bede dig om at udlevere dit NemID. Hvis du er i tvivl, så ring til hovednummeret og spørg ind til henvendelsen. 


Spred budskabet

Del meget gerne denne information med dine pårørende.



Hent appen
Mit digitale selvforsvar
Mit digitale selvforsvar er en gratis app, der hjælper dig med at være sikker online og holder dig opdateret på digitale trusler.